LEJRE, d. 15. februar 2023 – Taksator.nu har skiftet ud i bestyrelsen.

Taksator.nu er i fortsat positiv udvikling, og vi ønsker at styrke organisationen og sætte yderligere fokus på udviklingen. Derfor har vi skiftet ud i bestyrelsen.
Der kommer ikke til at ske ændringer i ejerforholdet eller virksomhedsformen, og ambitionen er fortsat at være forsikringsselskabernes foretrukne valg, når der skal bruges eksterne taksatorer.

Vi har benyttet lejligheden til at sammensætte et nyt bestyrelseshold, som matcher de behov, som Taksator.nu har i dag, samt bistå os nu, og i fremtiden.
Vi har i dag en etableret virksomhed med 25 taksatorer, som servicerer en lang række forsikringsselskaber. Og vi vækster. Det kræver andre kompetencer end da vi startede, så vi er glade for at kunne offentliggøre vores nye bestyrelse:

Susanne Møllegaard der har været bestyrelsesmedlem siden 2020 er nu udnævnt som ny bestyrelsesleder.
Vi byder velkommen til 2 nye bestyrelsesmedlemmer:
Christian Aarosin og Birgitte Arnberg.
Alle 3 kan med deres kompetencer understøtte den kommende udvikling i Taksator.nu.
Vi vil med stolthed byde den nye bestyrelse (anno 2023) velkommen.

Efter 2½ år i bestyrelsen har Ole Peter Rasmussen (bestyrelsesformand), og Hans Jensen (bestyrelsesmedlem) begge valgt at træde ud af bestyrelsen.
Begge har været med til at sikre, at Taksator.nu har udviklet sig markant og at vi nu står på et stærkt fundament i markant vækst.

Direktørerne Bo Nordestgaard og Henrik Wennberg vil gerne takke Ole Peter Rasmussen for hans deltagelse i, og betydning for den retning Taksator.nu har taget, i forhold til at blive en professionel virksomhed.
Og tak til Hans Jensen for hans bidrag til den faglige udvikling som gør, at Taksator.nu fremstår som en stærk samarbejdspartner hos mange forsikringsselskaber.

Fra venstre: Bo Nordestgaard, Henrik Wennberg, Susanne Møllegaard, Christian Aarosin, og Birgitte Arnberg

Bestyrelsen

Susanne Møllegaard
(bestyrelsesleder)

har mange års erfaring indenfor ledelse, strategi og forretningsudvikling. Til dagligt er Susanne ejer og administrerende direktør af Process Factory, som tilbyder forsikringsselskaberne procesforbedringer og digitale løsninger.

Christian Aarosin
(bestyrelsesmedlem)

bidrager med stor erfaring i bestyrelsesarbejde. Christian er uddannet statsautoriseret revisor og har lang erfaring som partner i Ernst & Young, hvor han bl.a. rådgav virksomheder om strategi- og forretningsudvikling.
I dag er Christian medejer af Sesam Partners.

Birgitte Arnberg
(bestyrelsesmedlem)

bidrager med stor erfaring indenfor strategi, ledelse, HR og projektledelse fra forsikringsbranchen. Birgitte er uddannet Cand. Merc. HRM og har en Master i Organisationspsykologi. I dag har Birgitte sin egen virksomhed, der arbejder med virksomhedsrådgivning og ledelsesudvikling.

Bo Nordestgaard Jensen
(CEO og indehaver)

Bo er uddannet, tømrer, konstruktør, og eksamineret bygningstaksator, og har +19 års erfaring fra forsikringsbranchen. Bo fungerer dagligt som CEO, hvor han står for stå for virksomhedens strategi, vision og mål.

Henrik Wennberg
(COO og indehaver)

Henrik er uddannet murer, byggetekniker og eksamineret bygningstaksator, og har + 20år erfaring fra skadestaksering.
Henrik fungerer dagligt som COO, hvor han står for den daglige drift af virksomhedens administrative og operationelle opgaver.